Perron Rigot™ Voksteknik til Bryn og Ansigt
Dette kursus er designet til voksbehandlere, der ønsker at være i stand til at tilbyde Brow Styling i deres forretning. Det er også egnet til professionelle i frisørbranchen, som gerne vil tilføje brynstyling til deres liste af behandlinger, og kosmetologer som gerne vil udvide deres behandlingsmenu.
Kurset er opdelt i to dele – voksbehandling af ansigt og voksbehandling af bryn og styling. Under ansigtsdelen vil du blive introduceret for følgende emner:
- Perron Rigots voksprodukter og hvordan du vælger den rigtige til ansigt, hudtype og følger både din og kundens personlige præferencer
- Voksbehandling af ansigtet – en trin-for-trin guide til den rigtige fremgangsmetode
- Teknik til voksbehandling af følgende områder i ansigtet: Overlæbe, næse, bryn, ører og siden af ansigtet
Under bryndelen, vil du lære:
- Formgivning og trimning af bryn – du lærer at tilpasse stylingen til ansigtets og brynenes facon og struktur.
- Voksbehandling af og omkring hele øjenbrynet
- Styling og farvelægning ved behandling af bryn
OBS! Kurset kræver, at du forbereder dig, inden du deltager i undervisningen. Det er vigtigt at du, i vores app, gennemfører følgende lektioner:
- Introduktion til ’Perron Rigot’ og ’Produktviden’. Du kan finde dem i app’en ved at klikke på ’Video, Undervisning & Teknikker’, ’eLearning’, ’Perron Rigot’ og ’Introduktion/Produktviden’.
- Hot Wax – Trin-for-trin. Du kan finde dem i app’en ved at klikke på ’Produkter, Trin-for-trin & Troubleshooting’, ’Waxing’ og ’Step-by-step’.
Download ICG-app’en her og find ud af, hvordan du kan logge ind: https://icgroup.dk/da/app/
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os på
info@icgroup.dk eller ringe på +45 3332 3322
Din underviser
Laila Høgh
Perron Rigot™ Educator
Jeg ved en masse om:
Rigtig mange skøre ting, men heldigvis også en masse om undervisning og voks. Jeg har været underviser for ICG siden 2004 og elsker det!
Min passion er:
At gøre mennesker omkring mig glade og det gør jeg bl.a. med godt håndværk. Mine 2 største passioner er CND™ negle og Perron Rigot voksbehandlinger. Jeg føler mig meget heldig over, at have fundet 2 af verdens bedste brands at arbejde med i min dagligdag og når jeg underviser.
Louiza Haarløv
Perron Rigot™ Educator
Jeg ved en masse om:
Negle, beauty behandlinger og en hel masse omkring voks og undervisning.
Min passion er:
uddannelse og videns deling. Jeg elsker at kunne formidle min kunnen videre på mine kurser, så man kommer hjem med den bedste følelse og start på noget nyt. Samtidig er det meget vigtig for mig at arbejde med gode professionelle produkter i denne branche og det niveau vil jeg gerne højne.
Ditte Honnens
Perron Rigot™ Education Manager
Jeg ved en masse om:
Kosmetiker-/Kosmetologfaget, hudpleje, teori og behandlinger. Skønhed/SPA- branchen generelt. Voksbehandlinger.
Min passion er:
At inspirere og yde en god kundeservice. Formidle viden omkring teori og behandlinger på en letforståelig og inspirerende måde. Når man brænder for beauty, bliver man grebet at en fordybelse i og viden omkring de produkter man fører, om det er i klinik eller som sælger - og det elsker jeg. Fordybelsen i og fascinationen af produkter og hvad de kan, ønsker jeg at videregive til alle andre.