Påføring

Hvordan udfører jeg en behandling med CND PLEXIGEL™? Er der nogen tips & tricks?

Korrekt brug af CND PLEXIGEL™-produkterne er det, der sikrer dig succes i din klinik. Denne artikel deler alle de bedste tips og tricks til en succesfuld applikation og holdbarhed på neglene.

DK

Det skal du gøre, før du starter


Før du begynder at bruge PlexiGel-produkter, er der nogle ting, du skal vide. Flaskerne til CND PLEXIGEL™ Bonder og Protector Top Coat skal vendes forsigtigt før brug for at blande ingredienserne, da de to produkter indeholder opløsningsmidler. Shaper og Builder skal IKKE vendes eller rystes, da de to er sculpting-produkter, og rystning vil skabe luftbobler i produktet. 

Hvorfor er det vigtigt at klargøre neglen? 


CND PLEXIGEL™-systemet er P.R.E.P.-baseret. Dette betyder, at du tilføjer et ekstra step (R) til din P.E.P.-rutine, hvor du forsigtigt fjerner glansen fra den naturlige negl. CND PLEXIGEL™ er et gel-forstærkersystem, der kræver P.R.E.P for at sikre en ordentlig klæbeevne. Det kræver en let bearbejdning af glansen med en 240-grit buffer eller medium forstærker E-file.Pusher

P-Perform a manicure (udfør en manicure)
R-Remove shine (fjern glans)
E-Eliminate surface contaminants (fjern overfladiske urenheder)
P-Purify nail plate layers (rens neglepladelagene)

Du kan med fordel se vores P.R.E.P. og Dry P.R.E.P. her.

Når den naturlige negl er klargjort, og du er klar til at påføre CND PLEXIGEL™, er der forskellige behandlingsmuligheder. Nedenfor er der en række forslag til behandlinger, du kan tilbyde med PlexiGel-systemet og Shellac/Gel Polish. Alle CND PLEXIGEL™-forstærkninger holder i 3+ uger, hvis det bruges som et komplet system. 

  • Reparer en knækket eller ødelagt negl
  • Klar Shaper eller Builder Natural Nail Overlay 
  • Klare tipper formet over en form (med mulighed for at indkapsle neglekunst eller -smykker)
  • Klar Shaper eller Builder Overlay + Shellac/Gel Polish/Vinylux over
  • Klare tipper formet over en form eller en tip + Shellac/Gel Polish/Vinylux over

1-1  2-1  3  

Hvordan kan jeg tilføje en SHELLAC™-service til CND PLEXIGEL™


Når du bruger CND™ SHELLAC™ Gel Polish over CND™ PLEXIGEL, kan du påføre CND™ SHELLAC™ Gel Polish direkte over toplaget på gelen. Hvis forstærkningen kræver shaping eller finishing, gør du det først, derefter fjerner du støv og renser overfladen med TopFinish (99% IPA), og så lægger du det første lag Shellac. 

Når du lægger CND™ SHELLAC™ over CND™ PLEXIGEL, skal du afslutte med et lag Shellac Top Coat, ligesom Original eller Duraforce Top Coat. Vi anbefaler ikke at bruge Xpress5 Top Coat, da den ikke er udviklet til at holde 3+ uger.

CND_PlexiGel_EducationStills_RebalanceBuilder_11_BuilderRebalanceHeroShellacMarriedtoMauve_RTCH_V3   CND_PlexiGel_EducationStills_ShaperOverNN_20_NNShaperShellacHero_RTCH_V2

Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker en klar forstærkning?


Til klare forstærkninger anbefaler vi at afslutte med CND™ PLEXIGEL Protector Top Coat.

Når du former med CND™ PLEXIGEL Shaper anbefales det at påføre to lag for optimal holdbarhed. Påfør det første lag tyndt (per 'The Custom Cure protocol') for optimal komfort og bedst mulige klæbeevne, og det andet lag efter den enkelte kundes specifikke behov. Så snart du kender kundens negle (slid og varmefølsomhed) kan du måske nøjes med et enkelt lag. Hvis kunden oplever, at produktet sprækker eller krakelerer, har du sandsynligvis påført for lidt. Prøv at påføre et ekstra lag og sørg for at forsegle kanterne på alle lagene. 

Er neglekunst muligt med CND PLEXIGEL™?


Med CND™ PLEXIGEL og neglekunst (f.eks. pigment, glimmer, påhæng, udsmykning osv.) kan du skabe smukke, elegante og luksuriøse negle. CND™ PLEXIGEL er den perfekte base til neglekunst. Vi anbefaler, at du lægger en base med et lag enten CND PLEXIGEL™ Shaper eller Builder, så der som minimum er ét hærdet lag, før neglekunsten laves og indkapsles. Dette beskytter mod slid. 

Hvis du vil tilføje et smykke eller andet tilbehør ovenpå neglekunsten, anbefaler vi at afslutte med Protector Top Coaten og derefter tilføje tilbehøret til uhærdede dråber af Shaper, Builder eller Protector Top Coaten afhængig af størrelsen på tilbehøret. 

Kan CND PLEXIGEL™ mikses med andre systemer?


Eftersom PlexiGel Bonder har så god klæbeevne kan du måske fristes til at spørge, om man kan bruge Bonder i stedet for CND™ SHELLAC™ Base Coat under Shellac. Svaret på dette er NEJ. Både PlexiGel- og Shellac-systemet er udviklet som ét system, og du bør følge protokollen for at sikre et succesfuldt resultat. Hvis applikationen af den ene eller anden grund ikke holder, kan vi ikke spore fejlen, hvis du ikke har fulgt protokollen. For at sikre en lang holdbarhed på en CND™ PLEXIGEL-behandling, skal du bruge CND™ PLEXIGEL Bonder til at fæstne forstærkningen til neglen, da den fungerer som et tiltrækningslag ved formning. CND™ Shellac Base Coat skal påføres under Shellac Color coat for at sikre optimal klæbeevne og aftagning.

Skal jeg bruge en bestemt lampe?


Det anbefales altid at hærde i den lampe, der er testet og udviklet sammen med det system, du arbejder med - uanset mærket. Nogle af vores kunder har stadig en ældre CND™ UV-lampe, som har en smuk, bred fordeling af bølgelængder, der bør kunne klare jobbet, men det afhænger i høj grad af hvor gamle rørene i lampen er.

Vi anbefaler CND™ LED-lampen som det bedste valg til ideel hærdning. CND™ PLEXIGEL er kalibreret til at hærde optimalt i begge vores CND™ LED-lamper (åbne og lukkede). Hvis du benytter en anden lampe, risikerer du under- eller overhærdning, og det kan påvirke produktets holdbarhed. 

Hvad er vigtigt, når det kommer til hærdning?


Det er meget populært i øjeblikket at bruge forskellige udgaver af små håndholdte LED-lamper. Selvom det kan virke bekvemmeligt og nemt, blandt andet på grund af den fikse størrelse, anbefaler vi ikke at bruge disse til hærdning af CND PLEXIGEL™.
Mobile eller mini-LED-lamper har en bred rækkevidde/bredt udvalg af lys-outputs, hvilket gør det svært at kalibrere og måle deres effektivitet i optimal hærdning af CND™ PLEXIGEL. Vi anbefaler at bruge CND™ LED-lampen, der er kalibreret til at fungere som en del af systemet sammen med CND™ Custom Cure-protokollen for at sikre en optimal og behagelig hærdning. 
 
CND™ PLEXIGEL er en formel rig på monomer, hvilket betyder, at molekylerne har flere reaktionstyper. Dette betyder, at når du hærder CND PLEXIGEL™ (eller en hvilken som helst anden gel rig på monomer), kan der opstå en højere varmeudvikling i produktet. Kunder, der oplever dette, har muligvis mere følsomme negle. Derfor er der udviklet 'Custom Cure-protokoller', der sikrer en behagelig hærdning for alle kunder.

custom cure_DK

Som du kan se på oversigten, er CND™ LED-lampen en af variablerne for behagelig og ideel hærdning. For at undgå, at der udvikles for meget varme i produktet, kan du anvende flash-hærdning. Flash Cure betyder, at du delvist hærder gelen i 2-3 'flashes' i CND™ LED-lampen for kundekomfort og produktkontrol. Hvis du bruger CND™ LED-lampen med knap 1 i 2-3 pulseringer, reducerer du outputtet med 50 %, og således kan du kontrollere varmefølelsen. Når gelen er påført alle negle, hærd i et minut ved forhåndsindstillingen 2B for total hærdning. Du kan flash-hærde så mange gange, du vil, så længe du sørger for at opnå komplet hærdning.