Aftagning

Hvordan kan man fjerne CND SHELLAC® fra neglene?

Korrekt aftagning af SHELLAC® er lige så vigtigt som den rette applikation. Her finder du alt, du skal vide, om at fjerne Shellac.

 

 

Det, der er så særligt ved CND™ SHELLAC® er, at naturneglen på intet tidspunkt bliver beskadiget. Dette gælder naturligvis også ved aftagning. Der er nogle gel polish-systemer, hvor gel polishen skal files eller trækkes af. I begge tilfælde risikerer du at beskadige naturneglen, og det gør neglen svag over tid. CND™ SHELLAC® kan fjernes skånsomt og helt uden at påvirke naturneglen. 

Hvordan fjerner du SHELLAC®korrekt uden at skade naturneglen? 

CND™ SHELLAC® fjernes let med OfflyFast (Remover) og Remover Wraps.

Du kan se de vigtigste informationer om aftagningsprocessen her:90621_offlyfast-kit_new-1

  • OfflyFast indeholder macadamia-olie og plejer dermed også neglene under aftagelse.
  • Wrappene skal lukkes tæt, og der må ikke være noget luft fanget i wrappen. 
  • Aftagningstiden afhænger af, hvilken top coat du har anvendt. 
  • Fjern forsigtigt overskydende produkt med en træpind (ikke metal) i neglens groretning.  
  • Du kan også bruge en neglebørste med hårde børster til at fjerne rester fra neglen. 
  • Hvis det sidste ikke kan fjernes, skal du sætte wrappen tilbage på neglen og lade den virke i yderligere et par minutter. 

Så simpelt er det: 

Hvor lang tid tager aftagning, og hvilke faktorer kan besværliggøre eller forlænge processen?

  • Hvis SHELLAC®er blevet lagt over en forstærkning, kan det ikke fjernes, men skal files af. Du kan læse mere om emnet HER!
  • Jo længere tid, SHELLAC® er på neglene, jo længere tid tager det af fjerne. SHELLAC® er et lyshærdende materiale, der reagerer på almindeligt UV-lys, selv efter behandlingen, og bliver mere hærdet over tid. 
  • Afhængig af typen af nail art kan aftagningsprocessen tage længere tid. Uanset om det er sten, folie eller flere lag - jo mere, der er på neglen, jo længere tid tager det at fjerne. 

Fjerningstider 

Tiderne kan variere afhængig af den anvendte top coat. 

SHELLAC™ Color Coat med: Blødgøringstid
XPress5™ Top Coat 5 min.
Original Top Coat 8 min.
DURAFORCE™ Top Coat 15 min.
Special Effect Top Coats 8-10 min.

VIGTIGT: Et acetonebad er ikke egnet til aftagelse! Neglene absorberer acetonen som vand, hvilket kan medføre skader. 

Kan SHELLAC® også fjernes med sølvpapir og en vatrondel? 

Ved første øjekast kan de originale CND Remover Wraps så let som ingenting erstattes med sølvpapir og vatrondeller. Der er dog en god grund til at lade være. 

  • Filmen på Remover Wrappene er ekstremt rivefast. Dette garanterer, at wrappen kan indhylle neglen helt tæt, og at ingen luft kommer ind. 
  • Remover Wraps har en ekstremt absorberende pude, der holder længe på OfflyFast
  • Puden kan ikke glide under indpakningen, da den sidder fast på filmen. Fordelen ved dette er, at removeren kun rammer neglen, og at den omkringliggende hud nærmest ikke kommer i berøring med produktet. 
  • Den eneste undtagelse er tåneglene. Wrap storetåneglen ind i en Remover Wrap. Wrap derefter to tæer ad gangen med en vatrondel og sølvpapir. 
  • Brug de originale CND Remover Wraps til at give et professionelt indtryk. Markedsføringseffekten må ikke undervurderes, da dine kunder også lægger mærke til, hvilke produkter du arbejder med. 

Kan kunden selv fjerne SHELLAC® derhjemme? 

Generelt bør du altid anbefale kunden at få fjernet SHELLAC® i klinikken. Hvis kunden ønsker en ny polish, anbefaler vi, at du ikke tager ekstra for at fjerne produktet. Hvis kunden derimod ikke ønsker en ny behandling, kan du tage penge for aftagelse. 

Der kan selvfølgelig opstå situationer, hvor kunden ikke har mulighed for at komme ind i klinikken for aftagelse. Dette kan f.eks. skyldes længere ophold udenlands eller på hospitalet. Til dette formål findes der et OfflyFast Remover Kit. Det indeholder alt, kunden har brug for, for at fjerne SHELLAC® derhjemme. Forklar dine kunder, hvordan aftagelse virker, så de også bliver tilfredse med deres hjemmebehandling.

CND-SHL-TBYB-KDB-800x500-DK