Stamping

Stamping med YOURS – en guide til fejlfri stamping

Hurtig og nem nail art er en sjov måde at booste din forretning på. Stamping sparer tid og er så nemt, at alle kan lære det. Alle mønstre, linjer og detaljer er der, du skal bare skrabe og rulle løs! Se vejen til fejlfri stamping her!

Black and nude animal action

Hvordan får du succes med stamping? 

Nøglen til fejlfri stamping ligger i nogle af de valg, du skal træffe, inden du giver dig i kast med selve designet.  

Vælg et pigmenteret stamping-produkt. Vi anbefaler en højpigmenteret nail polish, der er særligt udviklet til stamping. Hvis du går efter et meget diskret design, kan et pigmentpulver eller en gel polish også gå, men af hensyn til nemheden og for at få skarpe kanter anbefaler vi, at du bruger stamping polish. 

Pro tip: YOURS Stamping Polish er ekstremt pigmenteret og elsket af negleteknikere i hele verden. Se farverne her.

Hav altid en fnugrulle ved hånden. En fnugrulle eller bred pakketape er en hurtig metode til at rense stamperen mellem hvert rul. Du kan også bruge IPA og en fnugfri wipe, men hold dig fra alt med acetone og olie - acetone gør stamperen sløv og skrøbelig, og olie gør det meget svært at samle mønsteret op.

Stamping polish drip

Trin-for-trin – en guide til perfekt stamping 

Hvis du vil lave fejlfri stamping, skal du bruge følgende:  

- stamping plade(r)  
- stamping nail polish  
- scraper card
- fnugrulle eller bred pakketape 
- acetone 
- fnugfri wipes 

Sæt en strip af fnugrulletapen fast på bordet med den klistrede side opad. Det er her, du renser din stamper mellem hver påføring.

Stamping trin-for-trin: 

  1. Rens din stamping plade med acetone og en fnugfri wipe. Du skal være hurtig med de næste to trin. 
  2. Pensl stamping polish på stamping pladen, lige ved siden af eller over det design, du vil overføre til neglen.
  3. Skrab stamping polishen ned i fordybningerne på pladen med en hurtig bevægelse. Vi anbefaler, at du holder godt fast (uden at trykke for hårdt) og en 45-graders vinkel. 
  4. Rul stamperen over designet. Mønsteret sidder nu på stamperen.    
  5. Rul designet over på neglen i en enkelt kontrolleret bevægelse. Start fra den ene side af neglen og rul over til den anden side. Mønsteret er nu på neglen. 
  6. Tryk stamperen ned i tapen på bordet for at fjerne det overskydende produkt.  
  7. Gentag processen. Og husk at forsegle dit design med en top coat. 

              Hvis der kommer stamping polish på huden, renses det med acetone og en ren gele-børste, eller Corrective Pen fra Nail Diva. Hvis du stamper med et UV-hærdende produkt, beskyt den omkringliggende hud med flydende latex inden du stamper, og fjern alt overskydende produkt fra huden inden hærdning. 

              Red french with animal print

              Designidéer til stamping 

              Stamping er en utømmelig kilde til designs. Brug color pops eller full cover-tipper med en tip-holder for at øve de forskellige teknikker og slippe kreativiteten fri! Her er nogle spændende ting, du kan prøve: 

              • At stampe det samme mønster flere gange på samme negl i forskellige farver. Drej stamperen en smule med uret for hvert lag.
              • At stampe med to forskellige farver ved at lave en ombre-effekt på pladen. Skrab et par gange over designet for at blande farverne. 
              • At stampe med Foil Gel og trykke folie ned i det hærdede foil gel-mønster. Fjern forsigtigt sticky layer på neglen inden stamping, hvis der er et. Således klistrer folien kun til dit foil gel-mønster og ikke hele neglen. 
              • At stampe med pigmentpulver. Til dette skal du bruge sticky layer af en gel polish som base. Rens din stamping plade, og vær sikker på, den er helt tør, før du hælder pulver på og skraber det ned i mønsteret. Saml pulveret op med stamperen, og tryk det på neglen. Pulveret klæber til det klistrede lag gel polish. Virkelig chik og diskret! 

              YOURS tilbyder et bredt udvalg af stamping plader, stamping polishes og pigmentpulvere til stamping.  

              Se alle stamping plader her.

              Se alle stamping polishes her.

              Se alle Element-pulvere her

              Har du flere spørgsmål?
              Der er flere forskellige måder, du kan komme i kontakt med os hos Insight Cosmetics Group på.