General Knowledge

TPO forbud i negleprodukter - hvad betyder forbuddet for dig som salon ejer eller behandler?

EU-forbuddet mod TPO træder i kraft den 1. september 2025. Få overblik over, hvad det betyder for din salon, dine behandlinger og dine eksisterende negleprodukter.

Produktsikkerhed fylder mere og mere i skønhedsbranchen - og i 2025 er der især ét ord, som har skabt debat: TPO. Vi har samlet svar på de mest stillede spørgsmål, så du som professionel negletekniker eller salonindehaver nemt kan få overblik over, hvad TPO er, hvorfor det bliver forbudt, og hvad det betyder for dig og dine behandlinger. 

1. Hvad er TPO?
TPO står for Trimethylbenzoyl Diphenylphosphine Oxide og er en fotoinitiator, der bruges til at aktivere hærdningsprocessen i UV-hærdende negleprodukter som gelé og gelpolish.

2. Hvorfor bliver TPO forbudt?
Laboratorietests tilbage i 2014 indikerede, at uhærdet TPO potentielt kan forårsage allergi ved kontakt med huden. Derfor har EU besluttet at forbyde TPO i alle professionelle negleprodukter fra den 1. september 2025. Modsat tidligere forbud som f.eks. HEMA, der kun gjaldt forbrugermarkedet, gælder dette forbud også produkter brugt af professionelle behandlere.

3. Gælder forbuddet kun i Danmark (ret land)?
Nej. Forbuddet mod TPO gælder i hele EU og gælder alle professionelle aktører i skønhedsbranchen, uanset certificering eller uddannelsesniveau.

4. Må jeg bruge mine produkter med TPO frem til 1. september 2025?
Ja, du må lovligt anvende dine eksisterende produkter med TPO frem til 1. september. 

5. Findes der TPO i produkter, jeg køber hos Insight Cosmetics Group?
CND™ og Light Elegance™ har i flere år arbejdet aktivt med at udfase TPO i deres sortiment. Mange af vores bestsellers er derfor allerede TPO-fri, og ved udgangen af august er det ikke længere muligt at købe produkter der indeholder TPO.

6. Hvordan kan jeg se, om et produkt indeholder TPO?

På mange af produkterne fremgår det af ingredienslisten direkte på produktet. På CND™ SHELLAC® skal du, hvis du har bortskaffet den ydre emballage, kigge efter batch-nummeret i bunden af flasken. Hvis dette batchnummer er højere end M23700, og den pågældende farve fortsat er markedsført på vores hjemmeside efter 6. august, så er produktet TPO-frit (nogle SHELLAC®-farver leveres endnu ikke i en TPO-fri udgave, og de vil være fjernet fra vores hjemmeside pr. 6. august).
For CND Shellac® gelpolish fremgår ingredienslisten kun på den ydre emballage, men fra august vil ingredienslisterne vil være tilgængelige direkte på produktsiderne under "Ingredienser". Har du brug for dokumentation til fx myndigheder, finder du MSDS sheets her  og du er også velkommen til at kontakte vores kundeservice. 

7. Kommer der erstatninger til produkterne med TPO?

CND og Light Elegance arbejder på at reformulere deres gelpolish og geleér - uden at gå på kompromis med kvalitet eller ydeevne, alle produkter så TPO bliver helt udfaset. De fleste produkter findes allerede TPO-fri på vores webshop og resten ankommer hurtigst muligt til vores lager. Produkterne bliver derfor ikke erstattet, men forbliver ganske som du kender og elsker dem. 

8. Hvad gør jeg med produkter, jeg allerede har? 

Du må fortsat bruge dine produkter med TPO helt frem til 1. september 2025. Herefter må de ikke længere anvendes professionelt. Vi anbefaler, at de herefter bortskaffes som kemisk affald i henhold til lokale miljøregler. Kontakt evt. din kommune for korrekt håndtering. 

9. Hvad med BIS-TPO? 

Nogle spørger til BIS-TPO. Denne variant klassificeres som BAPO, og er ikke omfattet af forbuddet, da den kun indeholder én fosfor-komponent i modsætning til TPO (Diphenyl), der har to. Det betyder, at gelpolish og gelé produkter stadig kan anvendes lovligt, hvis de benytter denne teknologi.

10. Er CND og Light Elegance sikre at bruge?

Ja. Både CND™ og Light Elegance™ er internationalt anerkendte for deres ekstremt lave allergirisiko - med meget få registrerede tilfælde på verdensplan. Produktsikkerhed og ansvarlig innovation er en hjørnesten i begge brands og du kan fortsat benytte dem uden bekymring.