Påføring

Hvordan lakerer jeg med SHELLAC®, uden der kommer striber eller ujævnheder?

Det er let at påføre CND™ SHELLAC®, hvis du følger en håndfuld tips. Disse tips hjælper dig til at gøre din SHELLAC®-manicure endnu bedre.

CND-SHL-TBYB-KDB-800x500-DK

Nogle farver har en tendens til at få mange striber. Hvordan kan du undgå striber? 

  • Brug 5 Point Polish-metoden. Denne teknik er specielt udviklet til alle CND™-lakker, så din coating altid har en ensartet kvalitet. Samtidig sparer metoden dig masser af tid og er meget hurtigere. 
  • Tryk ikke for hårdt med børsten. For meget pres får lakken til at løbe ud i siden af penslen, og så kan det medføre striber.

Lakken har ikke en flot glans, når jeg har lagt min top coat. Hvad skyldes det?

CND_LED Lamp_Shellac

  • Top coaten skal hærdes med knap 3 i den originale CND LED-lampe.
    Dette er vigtigt for at skabe perfekt shine.
  • Efter hærdning bør neglene hvile i cirka 60 sekunder, før du fjerner dispersionslaget.
  • Husk at fjerne dispersionslaget med en cleanser, der indeholder 99% isopropyl-alkohol. Hvis alkoholindholdet er lavere eller der er andre additiver til stede, skinner coaten måske ikke optimalt. Vi anbefaler TopFinish Cleanser til formålet.
  • Tryk ikke for hårdt, når du fjerner dispersionslaget. 
  • Modsat de andre lag, må top coaten ikke lægges for tyndt.

Lakken ser rynket ud efter hærdning! Hvorfor gør den det? 

Falten

  • Hvis du ikke hærder SHELLAC® med den originale CND LED-lampe, har lampen potentielt ikke nok energi til at hærde SHELLAC® helt.
  • Hvis farven ikke er blevet rystet ordentligt før påføring, er ingredienserne måske ikke blandet godt nok, hvilket får SHELLAC® til at krympe.
  • Hvis du påfører et for tykt lag, kan polymerkæden ikke dannes ordentligt, og så trækker SHELLAC® sig sammen.
  • Når flasken er ved at være tom, og farven er blevet for tyk, skal flasken skiftes ud. SHELLAC®  kan ikke fortyndes. Det vil ændre formlen og dermed holdbarheden. 
  • Ved at passe godt på dine flasker og opbevare dem korrekt, beskytter du indholdet. Sørg for, at flaskerne ikke udsættes for lys og hold flaskehalsen ren, så flaskerne kan lukkes helt. Hvis flaskehalsen er beskidt, kan denne video hjælpe dig.