Forstå de mest almindelige fejl der kan give problemer med holdbarheden af SHELLAC®, og hvordan du løser dem.
SHELLAC®-systemet er designet til at holde i 14-21+ dage, afhængigt af den valgte Base Coat. Nogle gange kan vi opleve problemer med den angivne holdbarhed, og det kan der være flere grunde til. I de fleste tilfælde er det påføringsfejl, og her er de mest almindelige:
Forberedelse af naturneglen:
En korrekt forberedelse af naturneglen er vigtigt for en holdbar SHELLAC®-manicure.
- Formålet med forberedelsen af den naturlige negl er ikke kun at sikre, at produktet kan binde korrekt til den naturlige negl, men også at sikre et pænt og rent neglebåndsområde, så du kan påføre produktet tæt på neglebåndene uden at røre ved huden. Hvis produktet hærder på huden, vil det med stor sandsynlighed lifte.
- Sørg for, at neglebåndet er skubbet tilbage og ikke-levende væv er fjernet fra neglepladen. Når du bruger Cuticle Away™, skal du sørge for at skylle grundigt efter med vand for at neutralisere produktet. Hvis du bruger Cuticle Away™og oplever problemer, foreslår vi, at du prøver at udføre en tør manicure i stedet. Nogle naturnegle absorberer for meget vand under en våd manicure, og det kan få SHELLAC® til at løfte sig og skalle af.
- Dehydrer og rens neglepladen. Det er vigtigt, at dettes gøres meget omhyggeligt, da SHELLAC® ellers ikke vil kunne skabe en stærk binding til neglepladen. Det er ikke nok at rense neglen med IPA (isopropylalkohol/Cleaner). Du bør altid bruge en dehydrator som ScrubFresh™.
Pro tip: Glem ikke at rense neglens frie kant grundigt, også fra undersiden.
Påføring:
Der er et par trin, du skal huske i forbindelse med påføring af SHELLAC®.
- Påfør kun et tyndt lag CND™ SHELLAC® Base Coat, og glem ikke at forsegle den frie kant. Base Coat må ikke overhærdes, da det første lag farve ellers ikke kan binde ordentligt. Base Coat skal altid hærdes på knap 1.
- Et tyndt lagt er vigtigt! Sørg for, at basecoaten påføres meget tyndt. Du skal kun lige have nok produkt på penslen til at dække neglen. Du skal næsten have en fornemmelse af at "gnide" basecoaten ind i overfladen af den naturlige negl. Hvis basecoaten påføres for tykt, vil den ikke hærde "nok" under de 10 sekunders i lampen, og det kan få produktet til at skalle af, da den ikke hærder korrekt sammen med det første farvelag.
- Det første lag farve skal påføres i et tyndt lag og vil være gennemsigtigt! Det andet lag vil gøre farven dækkende, hvis du har valgt en dækkende farve. Sørg for at ryste produktet godt inden påføring.
- Sørg for, at kundens hånd er placeret korrekt i lampen og ligger helt stille, før du trykker på knapperne. Tommelfingeren skal placeres i fordybningen. Du skal også sørge for, at du hærder på de rigtige knapper i den rigtige tid. Du finder en oversigt over alle hærdningstider HER.
- Sørg for, at du ikke rammer huden med produktet. CND™ anbefaler, at du bruger 5-Point-Polish-metoden for at lave en let og perfekt lakering.
Lampen:
- SHELLAC® kan kun hærde korrekt, hvis du hærder det i den originale CND™-lampe. Hvis du bruger en anden lampe, kan holdbarheden af SHELLAC® blive forringet. Hvis SHELLAC® ikke er ordentligt hærdet, kan det føles gummiagtigt, og produktet vil højst sandsynligt løfte og skalle af.
Den naturlige negl:
- SHELLAC® er udviklet til og holder bedst på sunde negle. Hvis en kunde har meget svage negle, har du to muligheder:
Du kan bede kunden om at bruge CND RescueRXx™ i 1-4 uger, før du starter behandlingen. RescueRXx™ er en intensiv behandling af svage og beskadigede negle. Kunden skal bruge den dagligt på naturnegle uden produkt i mindst 7 dage, før resultatet viser sig. Hvis kunden ikke ønsker at forpligte sig til en hjemmeplejerutine og ønsker at fortsætte med påføring af SHELLAC® med det samme, kan du tilbyde en IBX-behandling. Det er en styrkende behandling, der påføres under SHELLAC®. Læs mere om den her - Nogle naturlige negle kræver mere styrke, end CND™ SHELLAC® kan tilbyde. PLEXIGEL™ Shaper er en fantastisk løsning til den type kunder. Læs mere om PLEXIGEL™ Shaper her.
- Bed kunden om at bruge CND SolarOil™dagligt, mens hun har SHELLAC® på. Daglig brug af SolarOil™ er vigtigt for holdbarheden, da den holder produktet fleksibelt og plejer den naturlige negl. Det vil også reducere aftagningstiden. Læs mere om SolarOil™ her.
Du kan finde flere artikler om dette emne her:
Kunne du tænke dig at vide mere om CND™?
Hos Insight Cosmetics Group har vi et bredt udvalg af support- og undervisningsmuligheder, du kan benytte dig af.
- Hvorfor ikke booke en konsultation med en af vores eksperter?
- Opdag den gratis e-læringsapp og deltag i et af vores spændende CND™ e-læringskurser.
- Tag et kig på alle vores læringsmuligheder. Uanset om du er til ansigt-til-ansigt-læring eller webinarer, kan du være helt sikker på at finde noget, der passer til dig.